Eske Willerslev
Verdenskendt DNA-forsker og eventyrer
Foto: Jes Larsen/Territorium
Foto: Ryan Wilkes / Handful of Films
Hvis du ønsker at booke et foredrag, skriv til: kontakt@eskewillerslev.dk
Ved andre henvendelser, skriv til: ewillerslev@sund.ku.dk
Ny dokumentar:
HUNT FOR THE OLDEST DNA
Niobe Thompson / Canada & United States / 2024
www.oldestdna.ca
Foto: Ryan Wilkes / Handful of Films
Eske Willerslev er født i 1971.
Efter at have tilbragt sin ungdom som opdagelsesrejsende og pelsjæger i Sibirien, blev han biolog og etablerede det første ancient-DNA-laboratorium i Danmark. Han har to doktorgrader, henholdsvis fra Københavns universitet og Cambridge University. Senest tog han under corona en MBA. Han er ansat som professor både i Cambridge og København, hvor han desuden leder Centre of Excellence in GeoGenetics. Herudover er han tilknyttet som forsker ved Wellcome Trust Sanger Insituttet og æresdoktor ved flere universiteter. Eske Willerslev er især kendt for den første fuldstændige kortlægning af et fortidsmenneskes DNA og at have etableret feltet environmental-DNA.
Hans forskning trækker til stadighed store overskrifter både herhjemme og internationalt, og listen over publikationer, der er bragt i de største internationale tidsskrifter, som Science og Nature, er alenlang. Med stort engagement formidler han sin forskning både gennem foredrag, bøger, film og interviews, og han deltager aktivt i debat om bl.a. forsknings- og uddannelsesrelaterede emner. Han er i øvrigt både medlem af det amerikanske prestigefyldte National Academy of Sciences, Eventyrernes Klub og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I 2017 modtog han Dannebrogordenen. Og så er han optaget i indianerstammen Crow, hvor han har fået navnet Well-Known Wolf.
Forsidebilleder: Jes Larsen/Territorium