Well-Known Wolf

Eske Willerslev er en af de få, der kan prale af at have fået et indiansk navn. Han er blevet optaget i den Montana-baserede Crow stamme Apsaalooke og hedder officielt ChiitdeeXia’ssee, hvilket kan oversættes til Well-Known Wolf eller Well-known Scout.

 

Optagelsen i stammen, som man reelt bliver adopteret ind i, kom efter et langt forskningsforløb, hvor Eske måtte overbevise de skeptiske indianere om at skulle lade sig DNA-teste, hvilket bl.a. førte til, at han skulle godkendes af den legendariske Høvding Sitting Bulls ånd.

 

Herefter tog Eske indianernes side og bakkede op om at indianerne fik genbegravet et 12.600 år gammelt drengeskelet, der viste sig at være forfader til 80% af alle indianere. Dette vakte stor furore og kontrovers i videnskabelige kredse, der ønskede skelettet udleveret til forskning.

 

I anledning af at Eske fik sit indianernavn lavede Berlingske et interview omkring hele historien, der lå bag forskningen og baggrunden for navnet: For Crow-indianerne er han “Well-Known Wolf”. Hos Berlingske findes også et interview omkring hvordan han oplevede at blive godkendt af Sitting Bulls ånd: Den troende professor.